Demensven-instruktører
En Demensven-instruktør er en frivillig, som udbreder basisviden om demens og er med til at nedbryde tabuer og skabe større forståelse over for mennesker med demens.
Demensven-instruktører finder nye Demensvenner gennem gratis informationsmøder, som afholdes lokalt i kommunen. Informationsmøderne kan afholdes i virksomheder, foreninger, offentlige institutioner og organisationer - det er kun fantasien, der sætter grænser!
Alle, som overværer Demensven-instruktørens informationsmøder, bliver klædt på med grundlæggende viden om demens og hvordan man kan være Demensven.
Demensven-instruktørerne uddannes til rollen på et gratis heldagskursus. Tilmeld dig nederst på siden, hvis du er interesseret - så hører du fra os.

"Jeg er instruktør for at få viden udbredt! Jeg fornemmer, at der er mange fordomme om, hvad det vil sige at have en demenssygdom. Der er jo ingen der er ens, når man har en demenssygdom"
KAN ALLE VÆRE DEMENSVEN-INSTRUKTØRER?
Alle med en motivation for at formidle viden om demens og demensvenlighed i praksis kan være Demensven-instruktører. Man behøver ikke at have kendskab til demens for at være instruktør, men det kan være en fordel. Fælles for alle Demensven-instruktører er, at de har lyst til at skabe et demensvenligt samfund ved at klæde andre på med viden om demens og derigennem gøre dem til Demensvenner.
Det er vigtigt at have for øje, at dem, der uddannes til at være Demensven-instruktører, er bevidste om formidlingsopgaven, der er i at være Demensven-instruktør, og at de er motiverede for at komme ud og afholde informationsmøder.
Ønsker I at høre mere om, hvordan I kan få Demensven-instruktører i jeres kommune?
Kontakt vores projektkonsulent Camilla Bendix Jeppesen på tlf. 52 10 93 79 eller Camilla@alzheimer.dk.