Foto: Thomas Brolyng Steen
I 2018 udvikler og afprøver Alzheimerforeningen pilotprojektet ‘Hjælp til enlige med demens’ i Aarhus og Rødovre. Det skal danne grundlag for en model, der kan benyttes i boligområder i andre kommuner.
Pilotprojektets målsætning er at identificere konkrete udfordringer for personer med demens i de involverede boligområder og på den baggrund udvikle lokale redskaber og initiativer, der kan imødekomme udfordringerne.
Læs også: Nyt projekt skal udvikle demensvenlige boligområder
Ønsket er, at enlige med demens kan færdes trygt i lokalområdet og i deres hjem, og her kan naboer, driftspersonale, afdelingsbestyrelser og andre personer i de nære lokalsamfund gøre en stor forskel. Det handler blandt andet om at blive klædt på som Demensven, så man kan spotte tegn på demens og ved, hvad man kan gøre for at hjælpe.
Da der ikke eksisterer mange undersøgelser af, hvordan enlige med demens lever, vil projektet også undersøge livsvilkårene for enlige med demens, deres netværk og ressourcer. Undersøgelsen gennemføres af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og munder ud i en rapport i 2019.
Læs også: Behandling med problematisk medicin udbredt blandt enlige med demens
- Vi ved, at der generelt er flere og flere mennesker, der lever alene. Holder man det op i forhold til progressionen i antallet af mennesker, som får demens, står vi med en udsat gruppe, der i fremtiden vil være endnu større. Derfor er det helt essentielt, at vi får mere viden om denne her gruppe, og om hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem, siger Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.
Hvorfor et særligt fokus på enlige med demens?
Det skønnes, at mere end 25.000 danskere med en demenssygdom bor alene. Efterhånden som sygdommen skrider frem, får de sværere og sværere ved at klare hverdagen, og helt almindelige dagligdagsting som at handle kan blive vanskeligt.
Danske og udenlandske undersøgelser viser, at enlige med demens har en øget risiko for blandt andet underernæring, dårlig hygiejne, flere faldulykker, manglende behandling for andre sygdomme, dårlig økonomi og ensomhed som følge af social eksklusion. Mange får ikke stillet en diagnose og går under radaren, indtil situation er rigtig slem.
Læs også: Når Harry har glemt, hvor han bor
Problemer med at klare hverdagen med demens betyder ofte også manglende vedligeholdelse af boligen, øget risiko for skader på boligen, utryghed for naboer og konflikter med driftspersonale, der ofte har meget lidt kendskab til og viden om demens og ikke ved, hvordan de bedst muligt kan tackle problemerne.
Derfor samarbejder Alzheimerforeningen om pilotprojektet med KAB ved AKB Rødovre i boligområdet Kærene og Rødovre Kommune samt Det Boligsociale Fællessekretariat og Aarhus Kommune. Målet er at udvikle en model for det demensvenlige boligområde, der kan benyttes i andre boligområder.
Det lokale driftspersonale i Kærene i Rødovre bliver klædt på med viden om demens. Foto: Thomas Brolyng Steen
Hvad er et demensvenligt boligområde?
Et demensvenligt boligområde er trygt og inkluderende for mennesker med demens. Det er først og fremmest vigtigt, at der er viden om demens, så mennesker med demens mødes med forståelse og en hjælpende hånd. Derfor er udgangspunktet en oplysningsindsats skræddersyet til naboer, driftspersonale og andre, der kommer i hjemmet hos mennesker med demens eller på anden vis arbejder eller er frivillig i området.
Læs også: Om projekt RUM'lighed
Demensvenlighed er ikke meget anderledes end almindelig venlighed, men det er vigtigt, at man forstår, hvilke konsekvenser demenssygdom har, og ved, hvordan man kan hjælpe mennesker med demens.
Projektet vil desuden udvikle og afprøve forskellige initiativer til hjælp og støtte af enlige med demens. På den baggrund beskrives metoder og redskaber, der opbygger netværk på tværs af kommune, boligorganisation og civilsamfund.
